mandag den 28. november 2011

11.00 - 11.01


Klokken elleve er alle fremmede
iklædt monotone vendekåber
i gang med at lyve
når vi lyver er vi alle ens

Klokken elleve er vi iført vores hverdags uniform
i titusindvis er ingen forskellige
men alle ensomme i et desperat fælleskab
det liv vi har besluttet

Klokken elleve er der ingen der elsker
verden hvirvler for hastigt
til at få følelserne med
kun når vi elsker står verden stille

Klokken elleve nul et er vi alene
i et vakuum af stille eftertænksomhed
blottet for tro, håb og kærlighed i hinandens øjne
kun når vi er nøgne kender vi hinanden.


mandag den 21. november 2011

Waking



feet cold with morning every up waking

licking crystals from your window

blindly dreaming

no words

puffing gently

your lungs out smoke rings

and rings

welcome back world

of love

kissing something long

forgotten times

see the trees edging colourful day

grab your life shower in sunrise jump off the edge of the day




søndag den 20. november 2011

uden titel #1


Udviskede udklip

virkeligt øjeblik

blandt nøgne stammers længsel

et hvidt tågeland.

 

Gå og kys våde læber

af længsel

med flammetunger, slik

dine sår

 

I korte asfaltøjeblikke

inden hud og øje

forstener og mørket falder os ind


onsdag den 28. september 2011

#2


nat nat nat nat nat

sort nat nat nat blød nat

nat nat våd

nat nat nat nat nat nat nat nat nat nat nat bekymret

nat usikker nat

nat

nat grå blå

blødende sol

horisont

modløst morgengry


#1


Tårer

glimrende

vemodsblå himmel.

Tristeza

er spansk for sørmodighed,

men det får jeg det ikke bedre af.


søndag den 24. april 2011

 

Om natten er her stille.

Bilernes fjerne susen forsvinder

med solens purpur stråler

i aftenens sidste orgasmerøde glimt.

- Selv mågerne er stille.

 

I min have på kanten af verden,

er der tyst.

Jeg går stille aftenture

imellem tanker og betænkninger

og dufter til det spirende nye.

 

Den kølige aftenluft kysser min kind,

som jeg ved den kysser din

på din fjerne, forjættede veranda.

På min læber er smagen, af dig,

forvitret og forsvundet.

 

Når morgenen gryr, og den varme luft

skærer huller i mine trætte øjne,

trodser jeg dit nærvær i mine tanker

og går i seng.

- alene.


 

Lad os svømme i uvidenhedens oceaner.

Lad mig kærtegne din krop,

fjernt fra sorgens sorte kyster.

Lad vores læber mødes

og drikke vand af måneklare kilder.

Lad os hvile vores udmattede kroppe på solens første stråler.