Om natten er her stille.

Bilernes fjerne susen forsvinder

med solens purpur stråler

i aftenens sidste orgasmerøde glimt.

- Selv mågerne er stille.

 

I min have på kanten af verden,

er der tyst.

Jeg går stille aftenture

imellem tanker og betænkninger

og dufter til det spirende nye.

 

Den kølige aftenluft kysser min kind,

som jeg ved den kysser din

på din fjerne, forjættede veranda.

På min læber er smagen, af dig,

forvitret og forsvundet.

 

Når morgenen gryr, og den varme luft

skærer huller i mine trætte øjne,

trodser jeg dit nærvær i mine tanker

og går i seng.

- alene.