Jeg hører biler,
jeg hører hunde;
støj.
Stedet er mørkt,
og mine lemmer kolde,
hun er ikke min,
hun er ikke nogens.
Svævende afsted,
langt væk;
tilhører hun kun sig selv.
Hun hører mig ikke,
ser mig ikke.
Læser blot mine ord,
som var de skrevet på en skærm.
Hun er ikke til stede,
og dog fylder hun det hele;
Hele mit hoved, min tankerække;
har hun tilegnet sig,
som en kugle tager et liv.
Hurtigt, varmt og præcist.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar