lyden af din stemme

som fra en lukket boks

det hæse hvæs

når røgen forlader dine lunger

 

længsel på tværs af tusinde kilometer

evig utrivsel

den distræte larm

fra hovedstadens gader

uden titel

rusen indfinder sig ikke

jeg står på kanten og kigger med kynikerens kolde blik

på de legende menneskemasser

 

deres sammenhold er ufonderet

baseret på det faktum at deres promille er for høj

jeg trækker mig væk

 

jeg ser dem

væltende sanseløse rundt i deres vilde og lykkelige øjeblik

jeg ringer og for at vide hvornår den næste bus går

 

jeg tænker på de ting som de ikke tænker på

min egen dødelig. og følsomhed

fylder det meste

 

det fylder det hele

roder rundt i mit hoved og får almindelige prioriteter til at ligne fugleklatter

på hele livets frembrusende forrude

 

uden nogen afklaring

suser jeg gennem den kolde tomme nat

hvor små ildfluer af tabt lykke oplyser min verden i korte glimt

 

på mørke stisystemer møder jeg

de følelsesmæssigt udstødte som resten af verden har bortvist

hertil

 

jeg derimod

befinder mig her i selvvalgt eksil

væk fra verdens rod og omklamrende sociale normer

her er man fri

 

fri for den bunke normer og “socialt acceptable” ting

som nogen vist nok engang har vedtaget

for så holder vi os fa’eme til dem, ikke?

 

Vi mødes herude

hvor normalitetens nøgne lysstofrør er erstatter af bløde lys og obblødte former

her hvor man kan slumre i sin egen lyssky suppe.